Fra Bourgogne til Provence - en tur for livsnydere
10 dage Fra 11.537 kr.
Blot en halv times kørsel fra Avignon ligger en af Frankrigs største historiske seværdigheder, den gamle romerske akvædukt Pont du Gard; en spændende afstikker, hvis jeres kør-selv-ferie går til Occitanie regionen i det sydvestlige Frankrig. Her forenes et indblik i en intet mindre end inspirerende kultur med svalende afslapning ved flodens bred og smukke gåture.
Pont du Gard er vitterligt lidt af et vidunder. Akvædukten blev bygget af romerne i år 50 e.Kr. som en del af det 50 km lange vandsystem, der bragte vand til byen Nîmes. Med 360 meters længde og godt 50 meters højde er Pont du Gard den højeste og bedst bevarede romerske akvædukt i verden og er intet mindre end et imponerende syn. Det er svært ikke at tabe kæben over romernes eminente talent for byggekunst! Derfor er Pont Du Gard da også på UNESCOs verdensarvsliste.
Det romerske mesterværk er desuden placeret i et bedårende naturområde. I kan udforske flodens bredder med skove og grotter, eller vandre i smukke Mémoires de Garrique, der giver jer et spændende indblik i fortidens flora og landbrug. Selve floden inviterer også til skønne timer med svalende svømmeture, kanoudflugter eller solbadning med udsigt til det formidable bygningsværk. Så husk badetøjet, når I lægger vejen forbi Pont du Gard.
På begge bredder kan i tage trapper op i højden og få en panoramisk udsigt over akvædukten. det er en ret fin udflugt, som alle kan være med på.