Fantastiske Normandiet
10 dage Fra 6.766 kr.
En af de absolutte topattraktioner på din kør-selv-ferie i Normandiet er det religiøse vidunder Mont Saint-Michel. Den imponerende klosterkirke, der på UNESCOs verdensarvsliste, ligger majestætisk på en stejl klippeø på grænsen mellem Normandiet og Bretagne. Det første bedehus for ærkeenglen Mikael blev opført her i begyndelsen af 700-tallet og udbygninger har siden gjort Mont Saint-Michel til et religiøst monument i klasse med Peterskirken i Rom. Et absolut "must see", når bilferien går til Normandiet.
Der er en magisk oplevelse at betragte Mont Saint-Michel dukke frem imellem træerne, når du er på vej mod øen inde fra fastlandet. Den imponerende klosterkirke ligger majestætisk på toppen af klippeøen - til tider omgivet af kraftige tidevandsbølger, til tider omkranset af gylden sandbund.
Engang var Mont Saint-Michel ikke så nem at komme til, men i dag er der bygget en dæmning fra fastlandet og ud til øen, hvilket er belejligt under højvande, når sandbunden forsvinder under bølgerne. Du kan desuden vælge at hoppe på en gratis bus fra parkeringspladsen derud.
Dit første møde med Mont Saint-Michel kan være overvældende. De stejle gader, der snor sig rundt langs klippesiden er som en gyde i Tivoli Fuld af mennesker, souvenirs og dyre restauranter! Men du skal ikke lade dig skræmme, for jo tættere på klostret du kommer, jo mere afslappet og fin bliver oplevelsen.
Der går et sus af historie igennem dig, når først du er kommet igennem menneskemylderet og står ved indgangen til selve klosteret. Det er som at blive sat tilbage i en helt anden tid.
Det er vanvittigt at tænke på, hvordan klosteret i sin tid er blevet bygget på denne klippeø op ad de stejle klippesider. Så det er med en følelse af benovelse og ydmyghed, at du går ind i klostergangene. Udstyret med en audioguide kan du træde ;i munkenes fodspor og få fortællinger om livet dengang klosteret var aktivt.
I dag er det svært at få lov at gå rundt helt alene i gangene, men der er alligevel en særlig ro og stemning over klostersalene. Specielt klostergården, hvor du kan stå nærmest på kanten og nyde udsigten over havet eller havbunden så langt øjet rækker, er en helt særlig oplevelse.
Læs også: 7 favoritoplevelser - derfor er vi så vilde med Normandiet
Jeg oplevede at komme hen på eftermiddagen, hvor det var tydeligt, at det tyndede ud med turister, så det er et godt tidspunkt. Har du tid, så gå ud til øen, hvor du kan nyde udsigten hele vejen. Når du skal derfra har du alligevel klosteret i ryggen, så derfor kan du lige så godt tage bussen