Charmerende Alsace
9 dage Fra 4.578 kr.
Det var her på Wolfsschlucht II, at Hitler den 17. juni 1944 mødtes med generalerne Rommel og von Rundstedt for at lægge strategien for at imødegå den allierede landgang i Normandiet – og det var den eneste gang Hitler besøgte sin ulve kløft.
Her var der siden sommeren 1941 arbejdet på at anlægge et tysk hovedkvarter i Frankrig i området ved landsbyen Margival blot 50 kilometer fra Compiègne. Over 22.000 tvangsarbejdere anlagde i en militariseret zone på 90 kvadratkilometer 475 armerede betonbunkere, hvor den største med tilnavnet ”Constance” er 108 meter lang, i det der var det største tyske kommunikationscenter under anden verdenskrig.
Planen var herfra at koordinere og styre en tysk invasion af England, men med det tabte luftslag om England i efteråret 1941 blev disse planer opgivet. Kommandocentret ved Margival er ikke enestående for tyskerne, da de byggede tilsvarende anlæg i fx Belgien og Polen.
Kommunikationscentret og dets bygninger strækker ligger mellem byen Margival og nordpå til skråningerne af byen Laffaux, og her er alt fra bunkere, underjordiske shelters og jernbanespor. Det var den tyske organisation TODT, der stod for byggeriet ligesom de bla også stod for anlæggelsen af Atlantvolden.
Wolfsschlucht II er i dag åbent for guidede ture, men I skal være omhyggelig med at finde åbningsdage og tider inden et besøg.