Fiskemarkedet i Trouville

Den friskeste fisk du finder

Stemningsfyldte restauranter i kystens mange byer langer skaldyr over disken i massevis. Det er absolut ikke svært at komme til at smage på havets mange frugter i Normandiet. Men én af de absolut friskeste smagsoplevelse, får du på det lille fiskemarked i den charmerende havneby Trouville.

Under halvtagene står fiskehandlerne på rad og række og faldbyder dagens fangst. Der er en klikken af nyfangede østers, der bliver åbnet med kyndig hånd, og en skøn duft af hav. Store krabber, friske hummer, kammuslinger, havsnegle, rejer, fisk og blåmuslinger vælger du direkte fra disken, hvorefter det hele bliver tilberedt og serveret med lidt citron eller dressing. Simpelt og lækkert, så de friske havfrugter får lov at få fuld fokus. En gåtur mellem fiskeboderne og bordene, hvor folk nyder de flotte skaldyrsplatter, får hurtigt mundvandet til at løbe. Du skal dog være opmærksom på, at skaldyr nok er billigere her i Normandiet end i Danmark, men absolut ikke i en grad, der får kæben til at falde ned. Derimod har du sjældent smagt friskere seafood!


"Er du frisk på virkelig at sætte tænderne i Normandiets seafood-specialiteter, så skal du selvfølgelig prøve havsnegle. De flotte konkylier med snegle i finder vej til mange af egnens fiskeretterne. De minder på mange måder om muslinger i konsistens og smag, så det er tanken om, at man spiser snegle, der er sværest at overkomme. Men prøves det skal det da!"

- Ditte, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort

Oplev Normandiet - Skab din egen historie

Oplevelser i Normandiet og det nordvestlige Frankrig

Normandiet, Bretagne, Loiredalen m.m.