Den franske forsvarslinje mod Tyskland
I tiden efter den fransk-tyske krig i 1870-1871, hvor Frankrig måtte afstå Alsace-Lorraine til Tyskland, var der fokus på at sikre det nordøstlige hjørne af landet ved grænsen mod Tyskland. Ud over at udbygget citadellet i selve byen Verdun blev der anlagt en fremskudte række af forter, som skulle sikre forsvaret af grænsen. Forterne omkring Verdun var led i en række af forter langs grænsen ved Toul, Èpinal og Belfort – en slags forløber for Maginotlinjen.
Den fremskudte forsvarslinje
Fort de Douaumont var et hovedfort i den fremskudte forsvarslinje omkring Verdun. Fortet blev opført mellem 1885-1891 og var faktisk som en selvforsynende by, der skulle kunne klare forsvar og belejring. Et par kilometer længere mod sydøst ligger Fort de Vaux, der blev opført 1881-1884, og var anlagt som en mindre befæstning med det formål at kunne overvåge plateauet i Vaux-kløften og Woëvre-sletten øst for Verdun.
Begge forter blev angrebet af tyske tropper under kampene ved Verdun, hvor Fort de Douaumont faldt i februar 1916, men blev generobret af franskmændene i oktober 1916, mens Fort de Vaux var under tysk kontrol i juni til november 1916.
I dag er begge forter tilgængelige og skræmmende eksempler på, hvad soldaterne på begge sider måtte udstå, men lige så sigende er landskabet omkring forterne, der fortsat bærer skræmmende præg af krigens bombardementer.
