Fæstningsbyen Verdun

En by synonym med den første verdenskrig

Byen Verdun er for de fleste synonym med den første verdenskrig, hvor den var baggrund for en række store slag, men byens historie går meget længere tilbage. Byens bedste eksempel på dens lange historie er illustreret i Cathédral Notre-Dame de Verdun, der er en af de ældste kirker i Frankrig og har overlevet utallige krige og brande.

Byens placering ved floden Meuse i grænselandet mellem Frankrig og Tyskland har været et udsat sted, og som en af hovedbyerne i Lorraine har både tyskere og franskmænd sat deres præg på byen – og primært i militær forstand. Efter den første verdenskrig var størstedelen af byen ødelagt eller svært beskadiget, men i tiden mellem de to verdenskrige blev byen genopbygget og tilføjet talrige mindesmærker om slagmarkerne rundt om byen.

Inspiration

Verdun som fæstningsby

Verdun har således været en fæstningsby siden midten af 1700-tallet, hvor den franske fæstningsarkitekt Sébastian Le Prestre de Vauban anlagde byens citadel med volde, grave og andre imponerende befæstningsværker. Men det er den underjordiske del af citadellet, som blev anlagt i perioden mellem 1886 til 1893 efter den fransk-tyske krig, hvor Frankrig mistede Alsace-Lorraine til Tyskland og Verdun således blev en af de vigtige grænsebyer mod Tyskland. Under citadellet i de kilometerlange gange kunne det huse tusinder af tropper, oplagringsplads for ammunition og et sikkert militært hovedkvarter. Citadellet er i dag indrettet som museum, hvor du interaktivt kan følge en soldats hverdag og oplevelser ved fronten.

I dag er Verdun en fredens by med et Centre Mondial de la Paix beliggende i biskoppens tidligere palads . Men bliv ikke overrasket, når du første gang besøger byen og passerer det imposante sejrsmonument Monument A la Victoire et aux Soldat de Verdun, der er sat som minde over slaget ved Verdun og i krypten mindes de soldater, der har fået Verdun medaljen. Verdun er en by synonym med de ufattelige slag, der foregik rundt om byen.

Kort

Vis på kort