Charmerende Alsace
9 dage Fra 4.578 kr.
Bitche med det imponerende klippefremspring er et indlysende sted at placere et forsvarsværk, og derfor anlagde Ludvig XIV i 1680 et citadel, hvis praktiske udformning blev overdraget til den anerkendte franske fæstningskonstruktør Vauban. Men da Frankrig efter Freden i Rijswik i 1697 tabte Lorraine blev fæstningsværket ødelagt inden overgivelsen til Hertugen af Lorraine for straks at blive genopført, da Frankrig igen overtog Lorraine i 1737.
Historien siger, at citadellet var umuligt at erobre, og det er lige før det passer. Under krigen mellem Preussen og Frankrig søgte mange franske soldater til Bitche for at komme I sikkerhed for de tyske tropper, der indledte en belejring den 8. august 1870. Garnisonen holdt ud i over 6 måneder indtil den 27. marts 1871, hvor de overgav sig til tyskerne, der herefter overtog citadellet som led i deres forsvar af området.
Under den 1. verdenskrig lå Bitche langt bag fronten på tysk side, så citadellet kom ikke i ilden her, men overgik igen på franske hænder med overgivelsen af Alsace Lorraine efter krigsafslutningen. Citadellet kom først i ilden igen under den 2. verdenskrig, da området blev befriet af amerikanske tropper i vinteren 1944.