Byen Ypres - midt i skyttegravskrigen i Flandern

Ypres - en by synonym med den første verdenskrig

Ypres er en by, som de fleste kun forbinder med den første verdenskrig, men historien går meget længere tilbage. Faktisk blev byen og Belgien allerede før vor tid underlagt det romerske rige som Gallia Belgica, men senere trængte både germanere og frankere ind i landet, hvilket i dag forklarer sproggrænsen i Belgien.

Ypres blev senere en del af grevskabet Flandern, der ved sin placering blev et økonomisk centrum, hvor specielt Ypres og nærliggende Gent specialiserede sig i produktion af flamske klæder.

Under den første verdenskrig blev den tyske invasion af Belgien standset i Flandern ved Ypres. Byen lå således i de fire år mellem 1914-1918 lå i frontlinjen midt i krigens ragnarok og blev stort set lagt øde.

Klædehallen

Var det ikke for den første verdenskrig ville Ypres have været kendt for sin imponerende klædehal – Lagenhal – der afspejler værdien af handlen med flamske gobeliner og broderier i Middelalderen. Lagenhal er bygget som et kommercielt center i 1200-tallet og med en længde på 132 meter samt et tårn på 70 meter var det et imponerende bygningsværk med handel og varer i to etager. Nederste etage blev anvendt til handel med uld og klædevarer, mens øverste etage benyttedes som magasin.

Klædehallen var oprindelige – ligesom Børsen i København – tilgængelig ad vandvejen, men i dag er Ieperlee vandvejen kastet til.

Klædehallen blev, som det øvrige Ypres, helt ødelagt under 1. verdenskrig, men er i årene helt op til 1967 genopbygget med sit originale udtryk.

I dag finder du museet In Flanders Fields Museet, der dedikeret til den første verdenskrig.

Venskabsby med Hiroshima

Både Ypres og Hiroshima har været udsat for krigens rædsler under hver sin verdenskrig, så passende er de to byer i dag venskabsbyer.

Kort

Vis på kort