Bjergpasset Col de la Couillole

Cykelbjerget i de sydlige Alper

Col de la Couillole er et bjergpas i Alpes-Maritimes-regionen i det sydøstlige Frankrig. Passet ligger i nærheden af byen Saint-Sauveur-sur-Tinée og når op i en højde af 1.678 m. Det skønne ved Col de la Couillole er den smukke udsigt over de omkringliggende bjerge med alpine skove, klipper og og dale med frodige grønne enge.
  
Passet er specielt populært blandt cyklister, især efter det blev inkluderet i Tour de France tilbage i 2017 og igen i 2024. Derudover er passet ofte inkluderet i cykelløbet Paris-Nice. Stigningen fra både øst- og vestsiden byder på udfordrende hældninger og tekniske nedkørsler, hvilket gør det til en attraktiv destination for både motionister og professionelle cykelryttere.

Også når du kommer i bil er Col de la Couillole en spændende vejstrækning med skarpe sving og stejle stigninger der kræver opmærksomhed . Vejen har historisk betydning og er blevet brugt som en vigtig rute gennem bjergene i mange århundreder. 

Om vinteren er området omkring Col de la Couillole et yndet sted for skiløb og skisportsstedet Roubion-Les Buisses findes lige i nærheden.

Col de la Couillole ligger ca. 85 km nord for Nice.

Kort

Vis på kort