Fra Bourgogne til Provence - en tur for livsnydere
10 dage Fra 11.537 kr.
På din vej til eller fra Sydfrankrig er det oplagt med en afstikker til Grand Colombier, et næsten fritliggende bjerg på kanten mellem Jura og Alperne. Bjerget synes nærmest ensomt og er kendt for sin naturskønhed og den smukke udsigt fra toppen.
Bjerget når op i en højde af 1.534 meter og er en del af de allersydligste Jura-bjerge i det østlige Frankrig og det er et populært rejsemål for vandrere (link til vandreruter), bjergbestigere og naturelskere, der søger en god udfordring. Fra toppen af Grand Colombier er der en spektakulær 360 graders panoramaudsigt over de omkringliggende landskaber. Du kan bl.a. se Alperne, Mont Blanc-massivet og nogle af de nærliggende søer som Lac du Bourget og Lac d'Annecy.
Grand Colombier er også kendt for at være en af de mest udfordrende bjerge/stigninger i cykelløbet Tour de France. Vejene op til toppen er stejle og snoede, hvilket tiltrækker cykelentusiaster fra hele verden (link til cykelruter). Du kan naturligvis også køre i bil når du er på kør-selv-ferie i området og vil du være aktiv, så byder området på vandrestier og naturskønne ruter, der fører gennem skove, klipper og enge.
Grand Colombier ligger nærmest i Rhone-dalen, 115 km øst for Lyon og 70 km sydvest for Geneve i Schweiz.