Den nye Operá National de Paris i Bastille
Den 14. juli 1989 var en stor dag for den franske republik. Det var nemlig da præcis 200 år siden at revolutionen rasede og Bastillen blev stormet. Som en del af fejringen blev det nye operahus, Operá Bastille indviet. Operahuset ligger på den modsatte side af Place de la Bastille og strækker sig over en hel karré og borer sig hele 30 meter under jorden og tårner 50 meter op over fortorvet. Den store sal har en af verdens bedste akustikker, og det er værd at overveje, at købe sig en billet til en af de mange spændende forestillinger, hvor de største operasangere fra hele verden med jævne mellemrum optræder. Det er i øvrigt også den eneste mulighed for at komme ind og se bygningen indefra.