Eventyr fra syd til nord på Færøerne
6 dage Fra 11.378 kr.
Du kan nemt komme til Færøernes næststørste ø, Eysturoy, via broforbindelsen fra Streymoy. Vejene er gode, og har du ikke lejet en bil, er der fine busforbindelser. Den smukkeste rute går mod nord via vej nr. 62. På Eysturoy finder du fx Slættaratindur, Færøernes højeste punkt på 882 m, små hyggelige bygder og fjorde. Trænger du til at strække benene, kan du vandre helt til toppen, men det kræver lidt erfaring. Du kan også vælge en kortere tur via nogle af de mange stier.
På Eysturoy finder du også mange af Færøernes smukkeste vejstrækninger. De hedder Sóljuleiðir eller Sólju-ruter, opkaldt efter Færøernes nationalblomst Sólja.