Cornwall & Devon for livsnydere
9 dage Fra 15.157 kr.
Windsor Castle er en af de seværdigheder, du simpelthen bliver nødt til at besøge, hvis du rejser til England. Det imponerende slot ligger ved Themsen, kun 40 kilometer vest for Londons centrum. Det var William the Conqueror, der lagde de første sten og slottet blev efterfølgende ombygget af både konger og dronninger. Gennem mere end 900 år har slottet været hjemsted for britiske konger og dronninger, og Dronning Elizabeth ll brugte det som hendes hovedresidens fra 2011 til hendes bortgang i 2022. I 1992 brændte en del af slottet og led omfattende skader, men de blev udbedret over de næste 5 år, og i dag står slottet flottere end nogensinde. Windsor Castle ligger strategisk flot på en bakke med udsigt over den hyggelige by Windsor.
Du skal regne med at bruge 2-3 timer på besøget, da slottet dækker et stort område. Billetten til slottet inkluderer en multimedieguide på engelsk og flere andre sprog.
Under dit besøg kan du nyde en forfriskning, afternoon tea eller lidt godt at spise på slottets Undercroft Café. Slottets butik lokker med forskellige luksusvarer – måske er der noget der frister.
Se de overdådige ceremonielle værelser, der bruges af den kongelige familie, når de er vært for officielle statsbesøg og prisceremonier. Det er som at stå midt i et eventyr, når du er omgivet af guldbeklædte vægge, lofter med stuk der overgår alt hvad du tidligere har set – specielt The Grand Reception Room. Det var også dette rum, der blev beskadiget under branden i 1992, men efter en gennemgribende genopbygning står det lige så flot som da det blev bygget. Andre rum er er indrettet med de fineste engelske- og franske møbler og malerier af Holbein, Rubens og Van Dyck.
Dette er en af Englands absolut flotteste kirkelige bygninger og hvilested for 11 monarker inklusive Dronning Elizabeth II.
Dukkehuset blev bygget til Queen Mary fra 1921-1924 med bidrag fra de allerfineste kunstnere, håndværkere og producenter fra den periode. Detaljegraden er fuldstændig overvældende, hvor hvert eneste rum er smukt møbleret med elektriske lamper, blomster og andre pyntegenstande. Der er en fungerende elevator og sågar rindende vand – både koldt og varmt vand. Det er ganske enkelt en kæmpe oplevelse for både børn og voksne.