Painswick Rococo Garden - en have fra 1700-tallet

En have anlagt til havefester i 1740'erne

Kun en kilometer fra Painswick ligger områdets manor house Painswick House, der blev bygget i 1730’erne af Charles Hyett. Det var med dette udgangspunkt, at Charles Hyetts ældste søn Benjamin Hyett II kort efter faderens død i 1738 anlagde den bagvedliggende Rococo Garden.

Haven er anlagt som en romantisk kulisse, der blev anvendt til at overraske gæsterne ved stedets havefester. Her er udsigtspunkter, damme og stier rundt i området til almindelig fornøjelse både af datidens gæster til havefesterne og nutidens besøgende.

Da moden med havefester ændrede sig forfaldt haven og blev efterhånden tilgroet, men en restaurering i 1980’erne tog udgangspunkt i et maleri af haven fra 1748, og i dag kan du opleve den, som den tog sig ud for over 200 år siden.

Kort

Vis på kort