Cornwall & Devon for livsnydere
9 dage Fra 15.157 kr.
St. Ives har et fantastisk lys, der lidt ligesom med Skagen i Danmark, tiltrækker kunstnere fra nær og fjern. I byens små, snævre gader finder du derfor en række spændende gallerier, men også en del butikker der sælger alt fra Fudge og andet sødt, til tøj og sko. Nede ved havnen ligger et utal af isboder, kaffebarer og cafeer, hvor du kan smage på de lokale lækkerier, mens du nyder udsigten og det herlige leben.
Der er en lille, intim strand inde i havnen, mens der på hver side af byen ligger to store flotte sandstrande. Porthmeor Beach har gode bølger og tiltrækker derfor både lokale- og tilrejsende surfere, mens Porthminster Beach er meget mere familievenlig med sit rolige vand, og ideel til nogle timers afslapning og leg på standen og ikke mindst en dukkert. De naturskønne landskaber lokker med flotte vandreture langs kystlandskaber, der har inspireret forfattere som Virginia Woolf og Rosamunde Pilcher.
Der er også et godt udvalg af bådture til fx Seal Island og Godrevy Lighthouse, som du kan bestille ved en række boder ved havnen. Her kan du se frem til at opleve det fortryllende Cornwall og det sydvestlige England fra sin bedste side med udsigt til bølgende klipper, nogle af Englands bedste strande og havets azurblå farve.
St. Ives ligger ca. 125 kilometer vest for Plymouth.