I det sydøstlige England finder I de smukke områder Kent, Sussex og Hampshire. Hvor I end kører hen, lokker spændende oplevelser, fantastiske naturscenerier, historiske byer, overraskende vinområder og lækker, lokal gastronomi. Vi guider jer til de bedste oplevelser og sørger for overnatninger på unikke hoteller undervejs.
Kent byder på smukt landskab, der med rette bærer tilnavnet "The Garden of England", og her finder I alt fra mystisk marskland og dramatiske hvide klinter til bølgende bakkedrag med små søvnige landsbyer, historiske slotte og himmelstræbende katedraler. Gastronomisk står der blandt andet østers og lokalproducerede oste på menuen.
Sussex bærer derimod betegnelsen "Area of Outstanding Natural Beauty" med blandt andet nationalparken South Downs, hvor der på de sydvendte skråninger dyrkes og fremstilles nogle af verdens bedste mousserende vine. I Sussex finder I også trendy Brighton.
Hampshire byder på historiske katedralbyer som Winchester og Salisbury, samt neolitiske fortidsminder i Stonehenge og Avebury. Vi har også inkluderet et besøg på Bombay Sapphires nye destillerioplevelse i fraprisen.
Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Englands storslåede landskaber.
Fra 7.207 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse 6 nætter samt 7 dages billeje
Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober
Startdag:
Daglig
Varighed:
7 dage/6 nætter
Længde:
890 km
Klimapåvirkning:
978 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier