Hidcote Manor and Gardens - stedet for de mange hidcote-planter

En amerikaner, der blev en kendt engelsk havearkitekt og gartner

Major Lawrence Johnston er en af de mest indflydelsesrige havearkitekter og gartnere, men pudsigt nok er han amerikansk født og senere tildelt engelsk statsborgerskab efter deltagelse i Boer-krigen i Sydafrika. Det var egentlig ikke Johnston, der afskaffede sig Hidcote Manor med have, men hans mor, og dog var det her Johnston lagde grunden til sit ry med en fantastisk have.

Hidcote Garden er anlagt fra 1907 til 1938, og kaldes en af de mest opfindsomme og indflydelsesrige haver i det 20. århundrede. Her er en række næsten intime haver med forskellige haverum, der fra det mere formelle tæt på Manor-huset går over i områder, der falder i hak med den omliggende natur.

Johnston havde sideløbende med Hidcote Manor og Garden tillige en have Serre de la Madone ved Mentob i Provence, hvor han tilbragte størstedelen af året, og i 1948 blev Hidcote solgt til den engelske National Trust, der i dag sikrer havens bevarelse.

Hidcote er i dag en betegnelse, der anvendes i forbindelse med mange planter, hvoraf Lavandula 'Hidcote' Blue velnok er den mest velkendte herhjemme, men der findes fx også Hypericum Hidcote, og Rosa Lawrence Johnston.

Kort

Vis på kort