Det bedste af Midtengland og Wales
9 dage Fra 10.862 kr.
Når I står ved Hadrians Wall står I på det yderste af det gamle Romerske Rige, hvor muren var en beskyttelse af det romersk besatte Midt- og Sydengland mod det vilde Skotland. Muren går 115 kilometer på tværs af England fra Bowness on Solway i vest til Wallsend i øst, og er i dag det vigtigste og største monument fra den romerske tid i England. Byggeriet af forsvarsværket blev begyndt under kejser Hadrian i året 122 e.Kr. og da det stor færdigt bestod det af en mur på ca 6 meters højde med tårne placeret med jævne mellemrum. Muren var udbygget med et fort for hver femte romerske mil, og på en tur langs muren finder I man minder og ruiner hele vejen på tværs af øen.
Hadrian's Wall er naturligvis på UNESCO's Verdensarvsliste og sammen med Antonine Wall fra Edinburgh til Glasgow og Limes Germanicus i Tyskland fra Trier til Passau udgør den UNESCO's Verdensarv's Site "Frontiers of the Roman Empire".
Et godt sted at besøge Hadrians Walle er ved Birdoswald Roman Fort, små 50 km øst for Carlisle. Her finder i et af de vigtigste og bedst bevarede forter langs muren, og når I står på toppen får i indtryk af den udsigt og styrke, der var fra Hadrians Wall. I besøgscentret finder I en oversigtsmodel over Hadrians Wall, hvor I kan få indtryk af omfanget af muren, og så kan I slutte af med en tur langs muren fra Birdoswall mod Willowford Bridge, hvor I finder godt bevarede dele af forsvarsværket.