Fiskerbyen Whitby

Hyggelig kystby med berømt kloster-ruin

Navnet Whitby kommer fra det oldnordiske Hvid By, og danske vikinger gik da også i 867 i land kun få km. fra byen og ødelagde klosteret Whitby Abbey. Klosteret er genåbnet i april 2019 efter en længere renovering, og i dag kan I opleve 3.000 års historie gennem en ny og spændende udstilling.

Whitby har lange og stolte søfartstraditioner, både indenfor fiskeri, hvalfangst og med at sende handelsskibe ud i verden. Nyd den hyggelige historiske bymidte, det levende havnemiljø og besøg ruinerne af Whitby Abbey på toppen af klippen. Herfra er der smuk udsigt over havet, byen og kystlandskabet omkring. Ruinerne gav blandt forfatteren Bram Stoker inspiration til historien om Dracula. 

Selv om byen betragtes som afsides i England, får den en betydelig turisttrafik om sommeren. Dog hovedsagelig af englændere, da byen ikke er så kendt udover landets grænser. Turisttrafikken gør, at den har et godt udbud af hoteller, pubber og restauranter med fokus på fisk og skaldyr.

Whitby er også et perfekt udgangspunkt for at udforske nationalparken Noth York Moors og smuglerbyen Robin Hood's Bay.

Kort

Vis på kort