I vikingernes engelske fodspor
12 dage Fra 14.940 kr.
En af de skønneste måder at opleve Lake Districts søer og bjerge er ved en stille sejltur. Fra byen Keswick sejler Keswick Launch Co. nogle pragtfulde ture på den smukke sø Derwentwater, hvorfra der er eventyrlige panoramaer til de omliggende bjerge. Et cruise på Derwentwater er en helt særlig måde at opleve Lake District på. Turen tager en lille time og undervejs kan I stige af og på otte forskellige steder. Eller I kan vælge at blive ombord og nyde en afslappende stund.
Når I er i Keswick, så besøg Keswick Brewery, der ligger to minutters gang fra centrum. Her kan I få en rundvisning i bryggeriet og høre om hvordan de laver øl, og naturligvis afsluttes turen med smagsprøver på et par af deres øltyper. Får I lyst til mere, kan deres produkter købes i Brewery Shop.
I byens hyggelige centrum og gågadeområde finder I butikker og caféer og i hovedbygningen på Market Square ligger Lake District National Park Tourist Information Centre, hvor I kan får flere informationer om området.