Det bedste af Midtengland og Wales
9 dage Fra 10.862 kr.
Den bedste vej ind til Burford er fra nord for her passerer du den gamle middelalder bro over Windrush River, der er lysreguleret i dag, da den smalle bro ikke tillader at to biler kan passere hinanden. Fra broen fortsætter I op ad The Hill, der er byens hovedgade, langs rækker af små idylliske huse bygget i den karakteristisk lysegule Cotswolds sten.
Burfort fremstår som en harmonisk by selvom den både har enkelt middelalderhuse og Tudor- og georgianske facader. Tag udgangspunkt i det tidligere mødested for handlen og de lokale købmænd i den markante Tolsley bygning fra 1500-tallet, hvor fem søjler bærer huset, så der foran er en lille handelsplads i tørvejr. Det var her de lokale uldhandlere mødtes og gjorde Burford til en vigtig uldby i det 14-17 århundrede. Overfor Tolsley bygningen på hjørnet af Sheep Street ligger et andet godt eksempel på historien i byen – her har siden 1734 ligget det nu ældste apotek i England. Byens kirke St John's Church er også et godt eksempel på byens rigdom i middelalderen, hvor byens rige familier har deres gravsteder.
I Burford kan du gå på opdagelse i byens mange gyder og sidegader, men mon ikke du først skal en tur rundt på High Street og se byens mange antikvitetsbutikker, som afspejler at Burford i dag er en kunst- og håndværksby. Og når du er mæt af oplevelser, så har Burford et stort udvalg af spisesteder fra restauranter over cafeer til pubber.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.