Det bedste af Midtengland og Wales
9 dage Fra 10.862 kr.
Bourton-on-the-Water er en malerisk landsby i Cotswolds, der er kendt som "Cotswolds Venedig" på grund af de smukke broer, der krydser floden Windrush. Byen er en af de lidt større landsbyer i Cotswolds - ikke at den er stor, men der er lidt mere liv end i de fleste andre byer i området. Det er fortsat de gule sandstenshuse der præger byen, ligesom resten af Cotswolds og de skaber et postkortværdigt motiv, når du går en tur langs flodbredden. Du kan soppe lidt i floden, som ikke er dyb, hvis du trænger til at blive kølet lidt ned på en varm sommerdag.
Du bør selvfølgelig slentre en tur gennem byen og udforske de lokale butikker med af fra parfumerier og skobutikker til antikvitetsforhandlere og en julebutik. Så hører du til dem der næsten ikke kan vente til det bliver december, så kan du få stillet lidt af din lyst her. Ellers frister byens cafeer og restauranter med is, kager og lækker mad og drikke.
Dette er en imponerende modelby med bygninger i skala 1:9, der viser hvordan Bourton-on-the-Water så ud i 1936. Modelbyen var en af de første i England og arbejdet med at opmåle landsbyens bygninger og dernæst opføre dem, har været vanvittig omfattende. Modelbyen blev anerkendt af English Heritage i 2013.
Oplev en pragtfuld samling af klassiske, gamle biler, motorcykler, nogle campingvogne og masser af legetøj. Det er en herlig tidsrejse fra en svunden tid. Du kan slutte besøget af i museets forretning med souvenirs, modelbiler og legetøj for de små (og ikke så små) børn.
Denne park er ideel hvis du rejser med børn. Her kan du og din familie opleve en flot samling af fugle fra papegøjer, flamingoer, pelikaner, næsehornsfugle, pingviner og ikke mindst en lille sø fyldt med laks, som I kan fodre. Der er også daglige fordringer af de forskellige fugle, hvor der også fortælles om de forskellige arter.