Antonine Wall - Romerrigets nordligste grænse

Romerrigets grænse i Skotland

Hadrians Wall i det nordlige England bliver ofte omtalt, som Romerrigets nordligste grænse, men i årene fra 142 til begyndelsen af 160’erne rykkede romerne grænsen endnu længere mod nord, hvor de opførte den 60 kilometer lange Antonine Wall mellem byerne Old Kirkpatrick i vest ved Firth of Clyde til Carriden ved Firth of Forth.

Antonine Wall bestod af en godt 3 meter høj vold bygget af græstørv, der blev forstærket både med en palisade af træ på toppen og på ydersiden en dyb grøft, der yderligere fremhævede voldens størrelse mod nord. På sydsiden anlagde romerne en vej langs volden, så der hurtigt kunne flyttes soldater mellem de 16 forter, der blev anlagt for at forstærke volden.

Trods det store anlægsarbejde, der blev gennemført på blot 6 år, så afholdt det ikke skotterne nord for muren i at angribe og gå forbi muren for at genere romerne. Det var måske disse konstante kampe, der efter under 20 år fik romerne til at opgive Antonine Wall og trække sig tilbage til den bedre befæstede Hadrians Wall.

Da Antonie Wall blev bygget som jordvolde med træpalisader, så udgør den synlig del i dag fortrinsvis stykker af den lange vold, der lå foran mod nord og ruinerne af et par af forterne. Hvis du fx lægger vejen forbi Lodge tæt på Falkirk, så kan du her opleve den 8 kilometer lange vold ved Watling Lodge, og tæt herfra ligger et af de mindre forter Rough Castle, der giver et godt indtryk af befæstningen på volden.

Antonine Wall er naturligvis på UNESCO's Verdensarvsliste og sammen med den syd for liggende Hadrians Wall samt Limes Germanicus i Tyskland fra Trier til Passau udgør den UNESCO's Verdensarv's Site med navnet  "Frontiers of the Roman Empire".