Frister vingårde, masser af aktiviteter og Canadas varmeste klima?
Områdets bølgende bakkelandskaber og de tørre, solrige somre, giver de bedste betingelser for vinproduktion, garanterer en overflod af frisk, lokalt dyrket frugt og grønt og ikke mindst mulighed for et væld af aktiviteter.
Den 180 kilometer lange Okanagan Valley lokker med mere end 40 store og små vingårde, hvor du kan lære mere om vinproduktionen i dalen - og selvfølgelig smage på de gode vine. Og så er der områdets klare søer og bjerglandskaber, der er som skabt til friluftsaktiviteter, og inviterer til både vandring, mountainbiking, ridning, golf, sejlads og en frisk dukkert.
Nyd en forfriskende dukkert
Er du på kør-selv-ferie i British Columbia og kommer gennem Okanagan Valley om sommeren, kan du kombinere et besøg på en vingård med en dukkert i en af områdets mange søer. Der er fx Osoyoos-lake i det sydlige Okanagan, med det varmeste vand eller Sun-Oka stranden ved Okanagan Lake, der er et godt valg til en mere forfriskende dukkert. Lidt længere mod nord frister den turkisgrønne Kalamalka Lake med kajaksejlads eller paddelboarding, der er blevet utrolig populær de seneste år.
Inspiration
Tre byer du kan bruge som udgangspunkt
I byerne Kelowna, Penticton og Vernon kan du slappe af efter en begivenhedsrig dag, på en af de mange hyggelige cafeer og restauranter. Byerne er også gode som udgangspunkt for oplevelser i Okanagan Valley.
Mette - rejsespecialist i Lyngby
Tip: Kør den sceniske rute fra Kelowna til Myra Station, hvorfra du kan vandre eller leje en cykel og fortsætte til Myra Canyon via det nedlagte Kettle Valleys jernbanespor.
Kort
Oplev det vestlige Canada - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.