Den klassiske Ontario-tur i autocamper
11 dage
Er du friluftsmenneske, og elsker at komme ud og vandre i en afvekslende natur på dine rejser? Hvis det er tilfældet, er Gaspésie National Park lige noget for dig. Parken blev egentligt til i 1937 for at beskytte regionens rensdyr men er efterhånden endnu mere kendt- og anerkendt som et af Quebecs bedste vandreområder. Du kan give dig i kast med Chic-Chocs-bjergene, hvor Mount Albert er målet for mange vandrere. Her mødes du af et barskt klima og alpine tundralandskaber, og ofte kan du være heldig at spotte en flok af parkens rensdyr der græsser. Men parkens +25 bjerge over 1.000 meter byder på mange andre muligheder for vandreture i varierende længder og sværhedsgrader.
Start besøget i nationalparkens besøgscenter, hvor du kan hente en masse informationer, vejrudsigten og se en stor model af området.
La Chute-Sainte-Anne – 1,7 km vandretur der starter fra besøgscenteret, der giver dig en enestående udsigt over Mont Albert og Rivière Sainte-Annes vandfaldet.
La Saillie – 4,2 km vandretur med udsigt over McGerrigle-bjergene, Rivière Sainte-Anne-dalen og Mont Albert.
Le Chemin du Diable – 12,4 km er betyder "Djævelens vej". Det er en krævende rundtur fra besøgscenteret til Chute du Diable og du når til foden af Mont Albert.
Le Mont-Albert – 12,6 km er en anstrengende vandretur til toppen af Mont Albert. Vær opmærksom på den kun er åben fra juni til oktober for at beskytte områdets rensdyr.
Tour-du-Mount-Albert Hike – 17,8 km med stejle stigninger fra start, men du bliver belønnet med enestående udsigtspunkter. Det er en anstrengende tur men muligvis parkens smukkeste.