Noget for de adrenalinhungrende, de små og de heldige
Hvis du kommer forbi Montreal på kør-selv-ferien i det østlige Canada, kan du glæde dig til storslåede eventyr for hele familien. Vi har her samlet fem af de oplevelser som vi kan anbefale i den canadiske storby.
- Ile-Sainte-Helene - en mindre ø i St. Lawrence-floden øst for hovedøen Montreal. Park, svømmebassiner, Aqua-parc, seværdigheder, bl.a. The Old Fort, Montreal Biosphere og forlystelsesparken La Ronde med 35 sjove og vilde forlystelser.
- Montreal Casino - med døgnåbent, gratis adgang og parkering lokker Montreal casino på øen Ile-Notre-Dame. Casinoet i fem etager har 120 spilleborde, 3.200 spilleautomater og plads til 8.000 gæster ad gangen. Pas godt på pengene, når du rejser til Montreal!
- Notre-Dame Basilica - bliver kaldt Den Blå kirke på grund af sin udsmykning. Én af de største kirker i Nordamerika med siddeplads til godt 4.000 personer. Overhængt med guld, udskæringer og over 5.000 stjerner i 22 karat guld i loftet.
- Lachine Rapids - hedder de stærke strømfald i St. Lawrence-floden 14 km fra Montreals centrum. Vandmasserne drøner 6 meter ned. I jet-både kan du forcere The Rapids. Sejlturen på 1 time er spændende og våd - selv med regntøj på.
- Montreal Biodome - I den tidligere cykelbane, i Den Olympiske Park i Montreal, kan du opleve tusindvis af dyr og planter i fire vidt forskellige økosystemer.