15 sjove facts om Yukon

15 ting du måske ikke vidste om Yukon

​​​​​​Her finder du 15 små skarpe facts om det canadiske territorium Yukon - kendt for sin guldgraverhistorie og sine mange eventyrlige udendørsaktiviteter i de naturskønne nationalparker og territoriale parker.

  1. Yukon blev et selvstændigt territorium i 1898 efter det løsrev sig fra de nordvestlige territorier. Det skete da på grund af det stigende befolkningstal, der fulgte i kølevandet på det store ”Klondike Gold Rush” i 1897
  2. Yukon dækker ca. 482.500 km² hvilket er ca. 11 gange større end Danmark med sine ca. 43.000 km²
  3. Der bor ca. 44.000 mennesker i Yukon
  4. Yukon har den højeste befolkningstæthed af de tre territorier i Canada. Der bor kun 0,09 mennesker pr. km² - i sammenligning bor der ca. 136 mennesker pr. km² i Danmark
  5. Hovedstaden i Yukon er Whitehorse, som også er den største by i området med ca. 28.000 indbyggere
  6. Dawson City blev grundlagt under det store Klondike Gold Rush i 1896. Dengang steg indbyggertallet til omkring 40.000 men faldt hurtigt igen da guldfeberen drev over. Byen var Yukons hovedstad fra 1897 til 1952. I dag bor der under 2.000 i byen, men den tiltrækker mange turister på grund af sin historiske atmosfære og velbevarede bygninger fra guldfeberen
  7. I Dawson City's Downtown Hotel kan du blive en del af den eksklusive Sourtoe Cocktail Club, hvis du drikker en cocktail med en ægte menneskelig tå i. Denne tradition begyndte i 70'erne, og i dag har omkring 100.000 menneskers læber har rørt tåen
  8. Det højeste bjerg i Yukon er Mount Logan med sine 5.959 m.o.h. hvilket er det til det højeste bjerg i Canada og det næsthøjeste i hele Nordamerika. Det ligger i Kluane National Park og Nature Reserve
  9. Yukon har 3 nationalparker og 8 territoriale parker, der tilbyder masser af udendørs eventyr
  10. Yukon er kendt for sin guldfeberhistorie i slutningen af det 19. århundrede. Det store Klondike Gold Rush startede i Dawson City og lokkede omkring 100.000 håbefulde lykkejægere til området
  11. Carcross Desert der ligger uden for Carcross i Yukon, kaldet "verdens mindste ørken". Den er kun 2,6 km² og teknisk set en klynge af klitter og så er områdets klima for fugtigt til at være en ørken
  12. Der er få veje i Yukon og de fleste lidt afsidesliggende områder kan kun nås med fly eller båd
  13. Der er gode muligheder for at opleve Nordlyset (aurora borealis) i Yukon, især om vinteren
  14. Yukon er vært for Yukon Quest International Sled Dog Race, som regnes for et af verdens allerhårdeste hundeslædeløb
  15. Yukon er ca. 1.200 kilometer fra nord til syd og 1.000 kilometer fra øst til vest i fugleflugtslinje


Se 15 sjove facts fra alle provinser og territorier i Canada

Kort

Vis på kort