Dette bør du tjekke hjemmefra
I billejen er der inkluderet forsikring. Men afhængigt af hvilket land du lejer bil i, og hvilken pristype du har valgt, kan der være forskel på, hvilke dækninger, der er inkluderet. Derfor bør du allerede hjemmefra tjekke, om du har behov for yderligere forsikringer eller reduktion af selvrisiko. Har du ikke behov for yderligere forsikringer, kan du roligt takke nej til de ekstra forsikringer, som du muligvis bliver tilbudt, når du afhenter bilen.
Dette bør du gøre når du afhenter bilen
- Ved afhentning af lejebil skal du have følgende parat:
- Billeje voucher /reservationsoplysninger
- Internationalt kreditkort til depositum mv. Kortet skal være i primær førers navn og må ikke være et debitkort (VisaDankort er debitkort og accepteres ikke)
- Fysisk kørekort (dansk kørekort-app accepteres ikke)
- Nogle steder skal du også fremvise dit pas
- Ønsker du at tilkøbe fx bedre forsikring eller en tankfuld benzin, skal du, før du skriver under, kontrollere at prisen på lejekontrakten er som oplyst og aftalt.
- Ønsker du IKKE at tilkøbe noget, så kontroller, at der står 0,- i feltet ”Your estimated total charges” på lejekontrakten – før du skriver under.
- Skulle du få fremvist en lejekontrakt på et sprog du ikke forstår, kan du altid bede om at få den på engelsk. I nogle lande findes lejekontrakten også på dansk.
- Generelt skal du, uanset om lejekontrakten udfærdiges på papir, computer eller tablet, altid kontrollere, at beløbet i ”estimated to be charged” og kontraktens omfang stemmer overens med det aftalte.
- Tjek lejebilen for store og små skader og sørg for at de er registreret før du kører fra udlejningsstationen. Tag evt. billeder for at dokumentere bilens stand ved afhentning.
- Husk, er der fejl i lejekontrakten, skal det rettes på steet – inden du kører derfra. Og lejekontrakten skal du have med dig i bilen hele tiden.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
Har du bestilt …
Har du bestilt hotel og fly? Ellers er du velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne. Vidste du, at du på den måde samtidigt bliver sikret gennem pakkerejseloven? Vores rejsespecialister hjælper også gerne med at sammensætte jeres drømmerejse.