Eventyr langs Australiens østkyst
26 dage Fra 41.914 kr.
Seværdighederne i Cairns er få. Cairns har en Botanisk Have med en plankegang gennem mangroverne. De flyvende læger (Flying Doctors) har også en station i byen, og kunstgalleriet Cairns Art Gallery og KickArts Contemporary Arts med fokus på regional kunst også af aboriginere, er et besøg værd. Børnene kan hygge sig på Muddy's Playground ved havnefronten eller tage en dukkert i Carins Esplanade Lagoon.
Cairns Aquarium
Dette akvarium er dedikeret til arter, der lever i det nordlige Queensland – til lands, i floder og ved Great Barrier Reef. Kom tæt på de farverige og forunderlige væsner, der spænder fra moræner, hajer og rokker til firben, slanger og skildpadder. Du kan også komme til hajfodring - børnene vil elske det.
Cairns Museum
Kom ind og oplev det virkelige Cairns. Her bliver du præsenteret for historier om at leve i troperne og i Carins – fortalt af lokalbefolkningen. Det er fortællinger om varme, sved og hårdt arbejde. Om alt fra sukkerrør, jernbaner og regnskove. Om aboriginernes modstand og europæisk isolation. Fortællinger om turister, hippier og lokale festligheder.
Cairns ZOOM and Wildlife Dome
Verdens første dyrepark med tovbaner – den ene tager dig direkte over Goliath – deres 4 meter lange saltvandskrokodille.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.