Sydney Harbour Bridge

Se Australiens ikon fra alle vinkler

Du må ikke og kan simpelthen ikke gå glip af den imponerende Sydney Harbour Bridge – et arkitektonisk mesterværk og et af Australiens allermest ikoniske vartegn. Broen, kærligt kaldt "The Coathanger" på grund af sin buede form, er fantastisk fra afstand og ikke mindst hvis du med en guide, begiver dig ud på den berømte BridgeClimb. Her bliver du iført sikkerhedsudstyr og kan bestige buen og stå 134 meter over havets overflade. Det er ikke mindre end en uforglemmelig oplevelse, især ved solopgang eller solnedgang, hvor du får den mest fantastiske panoramaudsigt over Operahuset og Sydney Harbour.

Foretrækker du at holde fødderne på jorden, kan du se broen i al sin pragt fra Circular Quay eller tage en færgetur eller et cruise med en autentisk sejlbåd i havnen for det perfekte billede. Uanset hvordan du vælger at opleve den, vil Sydney Harbour Bridge med garanti blive en af de helt store oplevelser, du tager med hjem fra dit roadtrip i Australien. Er du klar til at se Sydney fra oven?

 

Inspiration

Et par fakta om Sydney Harbour Bridge:

  • Længde 1.149 meter
  • Højde: 134 meter
  • Bredde: 49 meter
  • Frihøjde: 49 meter
  • Bygget: 1923-1932
  • Åbnede: 19. marts 1932

Kort

Vis på kort