Skoven Valley of the Giants

Gå på opdagelse mellem trætoppene

I Western Australia finder du Australiens største Karri træer, der kan blive op mod 100 meter høje. Træerne der er i slægt med eukalyptus, er udbredt over store dele af Australien. I naturområdet ”Valley of the Giants” nær byen Denmark (der ikke har noget med Danmark at gøre) kan du vitterligt komme på vandretur mellem giganter. Her er der ophængt en lang gangbro i 40 meters højde, der tager dig fra trætop til trætop. Det er helt specielt at gå i de højere luftlag og lytte til fuglene og nyde udsigten. Gangbroen er ca. 600 meter lang og velegnet til både børn og voksne. Der er også et par andre vandrestier omkring informationscentret, der fortæller noget om skovens giganter.

Skal Valley of the Giants være en del af din historie i Western Australia?

Kort

Vis på kort