Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.194 kr.
Skal du have en helt speciel oplevelse, mens du er i Katoomba for at besøge Blue Mountains, så prøv Scenic Railway. Det er ifølge Guinness Book of Records den stejleste jernbane i verden med en hældning på ca. 52 grader – det er vildt. Den blev oprindeligt bygget i slutningen af 1800-tallet for at transporterer minearbejdere til- og fra en kulmine ca. 400 meter nede i dalen.
I dag er det turister der bliver transporteret og de fleste træder ind i toget med sommerfugle i maven, når de ser hvor stejl banen vitterlig er. I er godt beskyttet af et stålgitter, men sørg for at holde godt fast. Turen sniger sig ned ad klipperne og videre i en tunnel ved Orphan Rock for at slutte af med en forrygende udsigt og Jamison Valley og regnskoven. Når du er kommet til vejs ende, kan du vandre Scenic Walkway, hvor du kommer gennem frodig regnskov.