Perth centrum
Kunstmuseum og kæmpe park
Blandt skyskrabere i Perth centrum finder du The Art of Western Australia, et kunstmuseum, med ...
Tag på opdagelse i Australiens største stat, Western Australia. Oplev den fascinerende og smukke kystlinje, nyd unikke nationalparker og fascinerende ørken. Se delfinerne komme ind til stranden ved Monkey Mia og nyd livet med koralrev og strande i verdensklasse.
Turen er vores forslag til en kør-selv-rejse i det vestlige Australien, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Hvis I har ønsker om at tilpasse turen, så hjælper vi gerne med at tilpasse rejsen helt efter jeres ønsker.
Fra 38.010 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 10 nætter og inkl. 11 dages billeje
Rejseperiode:
Hele året
Startdag:
Daglig
Varighed:
19 dage/18 nætter
Længde:
3.190 km
Klimapåvirkning:
16.312 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Velkommen til Perth og Western Australia. Her i byen kan I opleve, at folk hilser på hinanden på gaden, hvilket blot er en blandt mange charmerende facetter ved denne storby. Perth er også en moderne storby med højhuse og grønne områder, og fra Kings Park, der ligger højt i den nordlige ende af centrum, får I en smuk panoramaudsigt til skyskraberne i byen. Byen ligger kun 15 km fra Det Indiske Ocean og gennem byen løber Swan River, der er opkaldt efter de sorte svaner – et symbol for Western Australia.
Overnatning: Perth.
Brug dagen på oplevelser i byen. Tag på evt. på en sejltur på Swan River eller en vandretur gennem botanisk have i Kings Park, med panorama udsigt over byen.
Overnatning: Perth.
I dag har vi inkluderet en heldagstur til den fascinerende ø Rottnest Island i Det Indiske Ocean. I tager færgen til øen, og efter ankomst bliver i udstyret med cykel og cykelhjelm. Tag nu på rundtur på Rottnest, nyd de dejlige strande og oplev de fascinerende og meget tillidsfulde små Quokkaer. Sidst på eftermiddagen går turen igen med færgen tilbage til Perth.
Overnatning: Perth.
Opholdet i Perth er slut for denne gang, og nu fortsætter I nordpå ud af Perth og de nordlige forstæder til det mere øde kystområde. Dagen mål er Cervantes og Nambung National Park kendt for sine forunderlige, Pinnacles, som rejser sig som lodrette søjler fra den flade ørken.
Overnatning: Cervantes.
Nyd dagen i dette fabelagtige landskab. Her har I inden for ganske korte afstande, et imponerende ørkenlandskab med klitter og klippeformationer, søen Lake Thetis og ved kysten utallige lækre strande og ikke mindst beskytttede Jurien Bay Marine. Giv jer tid til at besøge det lokale turistkontor, The Desert Discovery Centret. Tag bilen ud på den ca. 4 km lange Desert Drive og nyd facinerende vandring ved Lake Thetis. Slut dagen af med lidt afslapning på en af de mange strande i området.
Overnatning: Cervantes
Idag fortsætter I nordpå ad hovedvejen. Kør lang West Coastal Highway til Kalbarri National Park og Kalbarri. Vi anbefaler at I bruger eftermiddagen på et første besøg i nationalparken og måske ved Murchison floden, med spektakulære slugte og smuk flora. Selve byen Kalbarri er en hyggelig kystby som ligger ved udmundingen af Murchison floden.
Overnatning: Kalbarri
Idag har I muligheden for at udforske Kalbarri området, et område domineret af det barske landskab i Kalbarri National Park. Murchisom floden har her skåret sig ind i landskabet, med en ca. 80 km. land slugt . Nyd området storslåede klippe landskab fra Kalbarri Skywalk, her finder I 2 platforme svævende ud over slugten. Parken byder også på en lang række muligheder for bush walks af forskellige længder.
Overnatning: Kalbarri
Dagens mål mod nord er Monkey Mia og Shark Bay. Ved ankomst til området ved Shark Bay bør I besøge Hamelin Pool og betragtet de fascinerende og levende stromatolitter, som rejser sig fra sandbunden under vandet. Gør ligeledes stop ved den smukke hvide Shell Beach, en 110 km lang strand skabt af milliarder af små hvid muslingeskaller. Nyd den smukke udsigt fra Eagle Bluff, før I ankommer til byen Denham og Monkey Mia.
Overnatning: Monkey Mia
Brug dagen på at udforske dette naturskønne område. Monkey Mia er måske mest kendt for sine delfiner, men Shark Bay området som indeholder både Monkey Mia, Denham og Hamelin, er meget mere end det. Dyrelivet finder i både i vandet, hvor der er mulighed for at se delfiner, Dugongs, havskildpadder, rokker og hvis I er heldige hajer. På land vil I have mulighed for at møde emuer, pelikaner og et rigt fugleliv. Nyd farvespillet mellem den røde jord, det hvide sand og det turkisfarvede hav. Tag evt. en vandretur på det ca. 2 km lange, Wulyibidi Yaninyina spor, som tager jer over sandklitterne og langs stranden. En tur I med fordel kan gøre tidlig morgen eller sen eftermiddag, hvor dyrelivet er mest synligt.
Overnatning: Monkey Mia
Brug morgenen på de sidste synsindtryk og evt et møde med delfinerne i bugten. Så fortsætter I igen nordpå langs kysten til Carnarvon ved udmundingen af Gascoyne floden. Carnarvon er det kommercielle centrum for området omkring floden.
Overnatning: Carnarvon
Fra Carnarvon går turen nu mod Coral Bay. Lige efter Minilya Roadhouse på hovedvejen, skal I tage vejen mod bugten. Coral Bay er centrum for oplevelser med det fabelagtige Ningaloo koralrev og Ningaloo Marine Park. Koralrevet er fuldt ud på højde med den mere kendte Great Barrier Reef på østkysten, og her kan I komme tæt på revet med direkte fra stranden eller med turbåde i området., med mulighed for fantastisk snorkling og dykning.
Overnatning: Coral Bay
Dagen er fri til at udforske kysten, vandet og i særdeleshed revet. Tag fx en halvdags snorkel cruise og kom helt tæt på de majestætiske Manta Rays, som lever fast i havet omkring revet. Der er også muligheder på landjorden, med fx ATV ture i klitterne og på stranden.
Overnatning: Coral Bay
Dagens køretur er lang så vi anbefaler en tidlig start. Turen går nu ind i det indre og noget med rustikke og øde del af staten, men samtidig et fantastisk indblik i forholdene i de småt befolkede områder i det indre af landet. I kører via småbyerne Yannarie og Rocklea til Karijini og Karijini Nationalpark.
Overnatning: Karijini.
Vågn op til en natur hvor tidens tand har har skåret sig ind i de røde klipper, og gjort plads til krystal klare vandhuller, dybe slugter og vandfald. Karijini er Western Australias andenstørste nationalpark, start evt. dagen med et besøg i Karijini Visitors Centre, hvor I kan få et overblik over hvordan i skal bruge dagen. Gå på opdagelse blandt høje termitbo der rejser sig på sletterne, eller på vandretur ind i dybe slugter, med helt unikke klippeformationer og svømmehuller omsluttet af store bregner. Dyrelivet er også mangfoldigt her, og I kan støde på bl.a. echidnas, kænguruer, wallabies, øgler, slanger og et rigt fugleliv.
Overnatning: Karijini
Fortsæt nu turen mod nord gennem den tørre landskab i det indre af landet, tilbage til kysten og Port Hedland. Området har rødder til produktionen af jernmalm og tog også del i det store "goldrush". Dagens mål, Port Hedland, er centrum for malmeksporten i Pilbara regionen.
Overnatning: Port Hedland
Dagens tur er lang så vi anbefaler en tidlig start. fortsæt nordpå langs det Indiske Ocean og Eighty-Mile Beach. Vejen tager jer gennem The Great Sandy Desert. Dagens mål er Broome, berømt for sin smukke natur og dejlige strande.
Overnatning: Broome.
Køreturen langs den fascinerende vestkyst er slut, og dagene i Broome er afslapning. Gå på opdagelse i selve byen og nyd livet på stedets verdensberømt strand, Cable Beach, 22 km med hvidt sand og krystalklart tropisk hav.
Overnatning: Broome
Sidste hele dag i Broome. Nyd det med afslapning på stranden eller fortsæt udforskningen af denne gamle "Perleby"
Overnatning: Broome
Sidste dag i Western Australia er nået. I kan aflevere bilen i lufthavnen, og påbegynde hjemrejsen eller fortsætte eventyret et andet sted i Australien.
Fra 38.010 kr. pr. person
Turen er baseret på turistklasse hoteller. Vi kræser gerne lidt mere hvis I har lyst.
Turen er ment som inspiration. kontakt os gerne for ønsker om ændringer som f.eks. ekstra dage omkring Perth, eller måske spændende oplevelser i vandet ved Ningaloo Reef.