Eventyr langs Australiens østkyst
26 dage Fra 41.914 kr.
I et ellers meget fladt landskab står resterne af 20 millioner år gamle vulkankratere og stritter. De har fået navnet Glass house Mountains, fordi de engelske opdagelsesrejsende, der opdagede dem syntes de mindede om glasværkerne hjemme i Yorkshire. Når du står og betragter landskabet, kan du se bjergbestigerne bevæge sig mod toppene. Det er blevet populært at udfordre sig selv med den såkaldte 7 peak challenge, som går ud på at bestige de 7 mest ikoniske toppe inden for et døgn.
Det er dog ikke nødvendigt for dig at lege bjergbestiger for at få en på opleveren. Det er nemlig i høj grad udsigten over landskabet, der er så specielt. Du finder nationalparken cirka en times kørsel nord for Brisbane, og det er et must, for dig, der gerne vil opleve Queenslands natur på din kør-selv-ferie i Australien.
Glass house mountains danner ramme for en masse oplevelser. Det er oplagt at tage sine vandrestøvler med hertil, da du sagtens kan finde nogle let tilgængelige vandrestier, der fører dig til helt fantastiske udsigtspunkter. De gamle vulkantoppe er alle hver især ret særegne, og det mest berømte af dem er Mount Tibrorgargan, der til forveksling ligner et ansigt, som spejder ud over havet. De mange forskellige former har stor betydning for det aborigine folk, der anser området som helligt.
Området, som nationalparken dækker er meget frodigt, og når du kører rundt for at udforske det, så hold øje med de små boder, der står langs vejkanten af og til. Her kan du købe ananas, jordbær, avocadoer og nødder, som landmændene har dyrket.
Besøg også den meget berømte Australia Zoo, som krokodillejægeren Steve Irwin grundlagde. Selvom den zoologiske have er en af Queenslands mest berømte turistattraktioner, så er det et must at besøge for dig, der elsker eksotiske dyr. Her kan du naturligvis møde krokodiller, men parken byder på dyr fra alle verdens hjørner. Det er en af verdens bedste zoologiske haver.