Anchorage og Kenaihalvøens vilde natur

8 dages kør-selv-forslag med storslåede oplevelser på Kenaihalvøen

Tag på en varieret kør‑selv‑ferie i det sydlige Alaska, hvor storslået natur, kystlandskaber og hyggelige byer opleves i eget tempo. Rejsen begynder i Anchorage med tid til byens omgivelser, før turen går via Whittier og det smukke Prince William Sound til Seward. Her venter Kenai Fjords National Park med gletsjere og rigt dyreliv. I fortsætter til charmerende Homer og afslutter i naturskønne Girdwood, inden hjemrejsen fra Anchorage. Undervejs er der gode muligheder for sejlture, vandreture og lokale smagsoplevelser, mens kørselsafstandene giver tid til stop, udsigter og spontane oplevelser.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i naturskønne Alaska.

Fra 25.290 kr.
i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 7 hotelovernatninger på gode standardhoteller, Prince William Sound Glacier Cruise, entré til Alaska Wildlife Consertion Center, entré til Alyeska svævebane, et udvalg af udflugter i Seward, 7 dages leje af en mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantiloven.

Altid med i prisen: 
FDM Travels Tryghedspakke med bl.a. nødtelefon 24/7 og pakkerejsedækning.

Rejseperiode: 
Medio maj - medio september.
Vi anbefaler juni - august.

Turen starter: Dagligt

Varighed: 
8 dage/7 nætter

Længde:
Ca. 870 km

Klimapåvirkning:
5.910 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Anchorage

Velkommen til Anchorage.

Efter ankomst i lufthavnen afhenter I jeres lejebil og kører mod hotellet i Anchorage.

Anchorage er Alaskas største by, der virker som en god blanding af provinsby og metropol, og næsten uanset hvor I befinder jer, er der udsigt til de omkringliggende bjerge.

Dagens højdepunkter:

•    Velkommen til Alaska, USA's største stat
•    Tag en aftentur til fods i det centrale Anchorages

Overnatning i Anchorage

Oplevelser i og omkring Anchorage

Dagen er sat af til oplevelser i og omkring Anchorage og mulighederne er mange, så I må vælge.

Tag fx med på en guidet tur rundt i byen og kom tæt på Alaskas største by. Den central del af byen er ganske hyggelig at travel lidt rundt i. Måske I tager en tur til Alaska Native Heritage Center, der ligger i udkanten af byen. I bør også besøge Anchorage Museum, der har hundredevis at artefakter fra Alaskas oprindelige befolkning. 

Dagens højdepunkter:

•    Oplevelser i og omkring Anchorage

Overnatning i Anchorage

Anchorage - Whittier og Prince William Sound - Seward (240 km/3,5 timer)

Dagen starter med en køretur på Seward Highway til maleriske Turnagain Arm. Turnagain Arm er en havbugt med verdens næsthøjeste tidevandsforskel på mere end 9 meter. Der er her en enestående mulighed for at se hvidhvaler, der jager laks i bugten. Hold også øje med Dall’s får langs med vejen.

Fra Portage kører I ad Portage Glacier Road og gennem Anton Anderson Memorial tunnel i bjerget til havnebyen Whittier. Her går I ombord på et skib fra '26 Glacier Cruise' og bliver ført dybt ind i Prince William Sound. I kommer så tæt på gletsjere, at I kan høre dem bevæge sig, mens I nyder de strålende blå nuancer. I vil kunne opleve flere typer af gletsjere, herunder Alpine Hanging, Piemonte og Tidewater. Måske I oplever det imponerende syn, når isen kælver og afbrækkede isflager styrter i vandet og bliver til isbjerge. (Der er frokost er inkluderet ombord på skibet - og turen er inkluderet i rejsens pris).

Når I sidst på eftermiddagen er tilbage i sikker havn i Whittier, er der blot ca. 2 timers kørsel til Seward.

Dagens højdepunkter:

•    Stop ved Turnagain Arm
•    Turen gennem Anton Anderson Memorial Tunnel
•    26 Glacier Cruise i Prince William Sound

Overnatning i Seward
 

Oplevelser i Seward og Kenai Fjords National Park

Hele dagen er afsat til at nyde Seward og omegn og I kan vælge én af disse seks oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Krydstogt i Kenai Fjords Nationalpark. På sejlturen kan I opleve sæler, hvaler og lunder, mens skibet sejler forbi tidevandsgletsjere, frodige regnskove og afsidesliggende øer.
  • Kajak-eventyr fra Tonsina Point. I sejler I Resurrection Bay, der er er omgivet af snedækkede bjerge og hjemsted for adskillige af Alaskas statsparker, hvor der findes talrige muligheder for at vandre, sejle i havkajak og udforske naturen.
  • Bear Lake Kajak eller Kanotur med guide. Hop i bådene og sejl afsted på denne naturskønne lokale sø, hvor Sockeye-laksen holder til. Undervejs er der stop ved laksedammen.
  • Vildmarkshundeslædetur - Besøg Seavey Family Homestead i Seward, en sommer-camp for Iditarod-atleter! Mød hundene og oplev deres begejstring, når de spændes for sommerslæderne. I får en tur på ca. 3 km gennem den naturskønne regnskov.
  • Resurrection Bay Wildlife Cruise - Tag med på et 3½ times Kenai Fjords krydstogt i Resurrection Bay. I sejler langs den barske kystlinje og forbi Bear Glacier. I kommer tæt på søløve- og havfuglekolonier og glem nu ikke at holde udkig efter hvaler, havoddere, Dalls marsvin, ørne og bjerggeder.
  • Vandretur til Exit Glacier. Et vandreeventyr og  en fantastisk mulighed for at se juvelen i Resurrection River Valley - Exit Glacier. Oplev en massiv mur af blå is, der bevæger sig ned af bjergsiden fra Harding Ice Field ned til Resurrection River.

Tilbage i Seward kan I besøge Sealife Centre.

Dagens højdepunkter:

•    En af ovenstående 6 oplevelser efter eget valg
•    Et besøg på Sealife Centre

Overnatning i Seward

Seward - Homer (270 km/3,5 timer)

Fortsæt rundrejsen og kør ad Sterling Highway – en yderst malerisk rute med kilometervis af den smukkeste natur, herunder sneklædte bjerge og de mange aktive vulkaner, som går under navnet ”Ring of Fire” med Mt. IIiamna, Mt. Redoubt og Mt. Augustine; der er desuden dybe havskrænter, fremragende muligheder for laksefiskeri langs med Kenaifloden og en betagende kystlinje.

Homer ligger med et enestående blik mod syd, der ikke bare er smukt, men absolut overvældende. De ujævne Kenaibjerge ligger spredt ud over det skinnende vand i Kachemak Bay. Homer er udover sin pittoreske beliggenhed kendt for at være et godt sted at fiske. Der er mulighed for at fange kongelaks fra maj til juni og sølvlaks i august. Og så kan man se frem til at fange helleflyndere på størrelse med køer fra maj til september.

Dagens højdepunkter:

•    Køreturen ad ad Sterling Highway
•    Et tur til Lands End på Homer Spit og besøg i områdets små butikker undervejs

Overnatning i Homer


 

Oplevelser i og omkring Homer

Med kælenavne som ”Havets kosmiske Hamlet” og ”Helleflynderes hovedstad”, må byen simpelthen være noget særligt. Når I ser det første betagende glimt af Homer Spit fra Sterling Highway, forstår I hvorfor de mange besøgende er fascineret af Homers placering og atmosfære. Kenaibjergene, fyldt med gamle gletsjere og et rigt dyreliv, ligger som vogtere over Kachemak Bay.

Kun få byer har så meget at byde på kulinarisk som Homer, hvor der findes en kaffebar på hvert gadehjørne, side om side med gourmet sandwichbarer og fine restauranter. Det er meget atypisk for småbyerne i Alaska. Kunstgallerier, museer, teatre og musiksteder gør Homer til den kulturelle hovedstad i det sydligt-centrale Alaska.

Brug dagen til at udforske området - lej fx en kajak og tag en tur til en fjern bugt, hop med på et naturskønt krydstogt og hold udkig efter det varierede dyreliv som hvaler, sæler, havoddere og en lang række kystfugle. Hvis I ønsker at observere Grizzlybjørne tæt på, så tag med på en naturskøn flightseeing-tur til Katmai-kysten. (Disse forslag er ikke inkluderet).

Dagens højdepunkter:

•    Nyde et eller flere lokale måltider på de mange restauranter 
•    En tur på havet i stor eller lille båd

Overnatning i Homer
 

Homer - Girdwood (300 km/ 4 timer)

Tag afsked med Homer og kør tilbage ad den maleriske Sterling Highway til Ninilchik – den ældste by på Kenaihalvøen. Det Russisk-Amerikanske Kompagni grundlagde Ninilchik i 1820erne til sine ældre ansatte, der ikke var i stand til at rejse den lange vej til Rusland. Snart fulgte flere tilflyttere og i 1901 blev byens russisk-ortodokse kirke bygget.

Fortsæt mod øst ad Sterling Highway og derefter mod nord på Seward Highway, for at køre mod Girdwood. Undervejs har vi inkluderet adgang til Alaska Wildlife Conservation Center, som yder pleje og rehabilitering til sårede og forældreløse vilde dyr. Her kan I trygt komme tæt på, observere og fotografere nogle af Alaskas største landdyr, herunder elge, bisoner, elge, hjorte, rensdyr, bjørne og moskusokser. Turen er inkluderet i rejsens pris. 

Herfra kører I til Girdwood og Hotel Aleyeska, hvor I kan tage svævebanen op på Alyeska-bjerget og få en imponerende udsigt over Turnagain Arm, op til syv "hængende" gletsjere og de endeløse bjergtoppe i Chugach-bjergkæden.

Dagens højdepunkter:

•   Besøg på Alaska Wildlife Conservation Center
•   Tur med Alyeska Scenic Tram op til Seven Glaciers i Girdwood

Overnatning i Girdwood

Girdwood til Anchorage for afrejse (60 km/1 time)

Når I kører tilbage mod Anchorage, bør I nyde den enestående udsigt over Kenaihalvøen, mens I kører over Turnagain Arm. Hvis I har tid og lyst, kan I gå en tur langs med vandet i Potter Point Park. Hold udkig efter hvidhvalerne, på vej ind og ud af havbugten Cook Inlet, eller nyd synet af de mange Dall’s får på bjergsiderne.

Tilbage i Anchorage slutter jeres kør-selv-ferie i Alaska - med mindre I vælger at tage videre ud på flere eventyr i denne skønne del af USA. Har I en aftenafgang fra Anchorage kan I evt. benytte dagen til en udflugt fra Anchorage. 
 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 25.290 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Anchorage retur
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
  • Forplejning ombord på flyrejsen
  • 7 hotelovernatninger
  • 7 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring med 0 kr. i selvrisiko
  • Med '26 Glacier Cruise' til Prince William Sound inkl. frokost
  • Én af følgende seks udflugter i Seward: Krydstogt i Kenai Fjords Nationalpark, Kajak-eventyr fra Tonsina Point, Bear Lake Kajak eller Kanotur med guide, Vildmarkshundeslædetur, Resurrection Bay Wildlife Cruise eller Vandretur ved Exit Glacier.
  • Èntre til Alaska Wildlife Conservation Center
  • Èntre til Alyeska svævebane
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden
  • FDM Travels Tryghedspakke med bl.a. nødtelefon 24/7 og pakkerejsedækning


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Entré til nationalparker
  • Benzin, parkering, vej- og tunnelafgifter
  • ESTA forhåndsgodkendelse til indrejse i USA

Overnatninger 

  • 2 nætter Anchorage
  • 2 nætter Seward
  • 2 nætter Homer
  • 1 nat Girdwood   

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode. 

 

 

FDM-Medlemsrabat

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen

Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Kasper - rejsespecialist Aalborg

Jeg blev en del af rejsebranchen, da jeg for over 20 år siden, tog min første tur til USA. Jeg var solgt både til rejsebranchen og til USA. I dag er Nordamerika min favoritdestination, som jeg har besøgt over 30 gange. Både USA og Canada byder på store naturoplevelser. En af mine bedste oplevelser var hvalsafari i Alaska, hvor spækhuggerne kom helt tæt på båden.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011